At børste tænder er en disciplin, som kræver en særlig teknik, som faktisk kan være svært at lære og endnu sværere at mestre.
Det kan eksempelvis være svært at forklare børn, hvordan de præcis skal føre børsten inde i munden for at få det optimale resultat – for det er naturligvis svært at se teknikken inde i munden og derudfra foreslå, hvad der skal gøres anderledes, hvis der er plads til forbedringer.
Med en elektrisk tandbørste får du et redskab, der er minutiøst designet til at udføre den helt korrekte bevægelse, som giver dig det bedste resultat af din daglige tandbørstning.
Helt konkret giver en el-tandbørste dig bedre resultater i forhold til fjernelse af den skadelige belægning (plak), som sidder på tænderne efter en helt normal dag.
Derfor er den elektroniske tandbørste et værdifuldt hjælpemiddel, som gør den særlige teknik superlet for enhver.
Den er også særligt god til folk med særlige behov. Det gælder for eksempel for yngre børn, som måske ikke behersker finmotorikken perfekt endnu, eller folk, som har bøjle på.
Og måske gør en moderne elektrisk tandbørste arbejdet så let, at det motiverer til en endnu bedre og endnu mere regelmæssig tandbørstning.
Vores elektroniske tandbørste er desuden programmeret til at fortælle dig, hvornår du bør skifte område inde i munden, så du altid opnår en fin og jævn tandbørstning på de anbefalede to minutter pr. gang, som kommer godt rundt i hele munden.